|
Kunstgalleri Se mine billeder. Læs om igangværende og tidligere udstillinger. De udstillede malerier er til salg - læs hvordan. Gallerierne viser to stilarter:
Ekspressive malerier med mennesket som hovedmotiv. Jeg maler først og fremmest mennesker. Kropssprog, kraft og bevægelse. I stærke farver med lys og hurtige penselstrøg. Jeg sammenstiller ofte flere figurer i forløb. Som digte eller historier – fortalt med menneskekroppen som skrifttegn. En del af billederne bryder rammerne – helt bogstaveligt. Jeg kombinerer også maleri med relief, så 3dimensionale figurer vokser ud af - eller gennembryder billedfladen. Og jeg arbejder i sammenstillinger af flere malerier – som tegneserier.
Natur-inspireret akvarel. Jeg maler også naturalistiske billeder - især akvarel - helst ude i naturen for at fange dens farveharmonier og lysskær. Farveholdningen er inspireret af de gamle impressionister. Jeg har rejsebilleder fra New Zealand, Sydøstasien og Europa. Når man sætter sig i en fjern landsby og maler, forvandles man med ét fra turist til medmenneske. Det skaber kontakt på tværs af sprog og kultur. |
|
 Flyv
 Bag Facaden
 Lotusblomster. Thailand.
|