Dacapoteatrets turnéhold brugte jævnligt tid på teambuilding. Enkelte ansatte var kørt træt i de mere konfronterende former for personligt feed back: Først rosen som afvæbner og blødgør og så risen som svier! Jeg fik frit spil overfor holdet fem medlemmer, men blev bedt om at teambuilde ”blødt” - med billedsprog i stedet for ord.
Først bad jeg deltagerne om at beskrive rollerne i det daglige samspil mellem Dacapos skuespillere og konsulenter. Imens de talte, tegnede jeg metaforer af dette samliv, for at spejle deres udsagn.
Derefter blev hvert teammedlem bedt om at karakterisere de andre ved at bruge farver, former og figurer og først derefter vise resultatet frem og sætte ord på.
Til sidst skulle de male fællesmaleri, der skulle vise, hvem de var og hvor de ville hen med deres team.
Først tegnede de hver især skitser, siden diskuterede de sig frem til et fælles billede. Og så skulle der males. Flere gange bad jeg dem gå vi tre skridt tilbage og se på deres indbyrdes roller og proces.
Effekt: Feed back-øvelsen tog udgangspunkt i det intuitive. Det gav tid til at tænke før man talte!
Ved evalueringen var vi alle overraskede over de sammenfaldende udtryk: F.eks. da tre deltagere uafhængigt af hinanden brugte samme farvekombination til at beskrive en fjerde.
Bagefter gav deltagerne udtryk for, at de fik sagt ting til hinanden, som de ikke før havde erkendt. Deres feed back var mere ”blødt” denne gang - som om de forstod hinanden som hele personligheder – og ikke bare som ros/ris.
Dacapoteatret kalder deres konsulenter "Jokere"
Skuespillere har også roller overfor hinanden
Masken bag masken: min rolle som skuespiller.
”Karsten Auerbach kan med sine pensler og blyanter fange komplekse sammenhænge og fastholde dem på en lettilgængelig og ofte humoristisk måde. Det bygger på en kombination af kunstnerisk talent, intelligens og stor indsigt samt et solidt kendskab til arbejdslivets mange facetter.”
Lone Thellesen, adm. direktør, Dacapoteatret
” Vi skulle male et billede sammen!!! Jeg skal love for, at der blev kaldt på de bedste - og værste - sider hos os. Netop fordi man er fuldt beskæftiget med penslerne og farverne, får følelserne frit spil. Jeg opdagede i hvert fald flere træk hos mig selv, jeg vidste, jeg havde, men som jeg alligevel ikke regnede med ville springe frem så prompte.”
Elena Strøbech, skuespiller, Dacapoteatret