.. Nyheder -- Karsten Auerbach
 Forside  Profil  Katalyserende kunst  Kunstgalleri  Undervisning  På bestilling  Atelier/Kontakt
Sitemap Sitemap Udskriv Udskriv 

Profil

Kontakt

Nyeste udstilling

Visualisering

Magasinet Socialpsykiatri: Et Visuelt notat

Udsmykning på Tiegen Handelsgymnasium
Studenter flyver på det nye læreværelse

       Figurerne flyder hen over tre lærreder og et vindue.
       (Foto fra afsløringen den 13. august 2010)

Det var let at komme i gang med opgaven. De indledende samtaler med rektor Gitte Bargholt viste en god overensstemmelse mellem min ide om et flow af elever hen over flere malelærreder - og hendes egne tanker med udsmykningen, som er en gave fra hende og Tietgenskolen til lærerkollegiet.

De levende dynamiske kroppe  på det 2,80 x 8 meter store billede bevæger sig ind i - over - imellem - og ud af tre lærreder og hen foran et stort vindue. Hvor igennem de også kan ses fra det nybyggede auditorium.

Figurerne, som befolker billedet er inspireret af rektors og en gruppe læreres fortællinger om Handelsgymnasiets daglige virkelighed. Det er også to virkelige gymnasieelever, der har stået model til de fleste figurer.
Billede 1 viser balancen mellem at være rummelig og inkluderende og at sætte overlæggeren højt.
På billede 2 bredes handelsskolefagligheden ud.
Billede 3 handler om flyvefærdighed; både helt bogstaveligt i form af studierejser og international orientering i studiet - og billedligt: To lærere står spændte og ser studenterne lette og flyve videre ud i uddannelsessystemet - og livet
Min egne favorit er fortællingen om eleverne, der pludselig kan se og forstå andre - uden for rammerne af deres egne verdensbilleder. Den har fået en central placering mellem billede 2 og 3.

Den svære del af arbejdet var at lave en udsmykning, der skulle passe til et rum, der endnu kun var ved at blive bygget, og nogle møbler, der først blev færdigmonteret efter, at billederne var hængt op.

Jeg valgte at sætte farve efter de prøver af stof-, plast- og linoleumsgulv, som det kunne lade sig gøre at skaffe . Elev-figurernes gulgrønne og rødorange farver er hentet fra læreværelsets stole og sofaer. Lærerne og fagligheden, som udgør billedets baggrund er malet i bordenes og gulvets grå og blå farver.



Nyheder.
Klik på billederne for at lave dem større



Fortællingen om eleverne der pludselig kan se og forstå andre uden for  rammerne af deres egne verdensbilleder


Figurerne på vinduet kan også ses fra Gymnasiets nye auditorium.


Væggen på lærerværelset som den så ud midt i juni, da jeg begyndte


Inklusion og rummelighed vist som imødekommenhed




Mere sjov på kirkebænkene
Den sidste serie billeder, som nu er monteret på kirkebænkene i Horne Kirke er fuld af farver.

        De 6 nyeste malerier til kirkebænkene

Udstillingen hænger centrale steder i selve kirkerummet og varer frem til 1. september.
Kirken er åben hver dag fra 8-20:00 i hele udstillings-perioden.

Se udstillingen her.

Læs mere om Sommerkirken på Hornepræstens hjemmeside her.

 

Nyheder.
Klik på billederne for at lave dem større



Hovedværket hænger i loftet over alteret.


Den grønne serie - og billedet, som skal ses nedefra.


Gaden som Galleri
Fra og med fredag den 26. marts udstiller 20 børn fra Faaborg Børnebilledskole malerier i butiksvinduerne i gågaden.

Børnene har malet og modelleret ”MIG-billeder”: dvs. malerierne skulle forstille børnene selv, der laver det de bedst kan lide; gør det det drømmer om - eller er sammen med dem de bedst kan lide.

Det er naturligvis motiverende, at male de mest positive ting, man kan tænke på: Flere af børnne drømte om at flyve: fx ”MIG der kan flyve gennem luften sammen med min hund.” Og en enkelt vil male hele verden i flotte farver!  Andre har malet billeder af mere jordnære glæder, som fx  ”MIG der vinder pokalen i fodboldturneringen.” – eller ”MIG der spiller Counterstrike lige så længe, jeg vil (uden at mor blander sig)”.

Men der har også ligget nogle voksen-tanker bag at kalde maleri-projektet ”MIG-billeder.” En enkelt pige gennemskuede dem straks og greb bolden: Først studerede hun et par bøger om Antonio Gaudis fantasifulde arkitektur. Hun tegnede masser af skitser og malede til sidst sig selv siddende i en lille  pavillon med flotte svungne organiske former - midt i en himmel fuld af planeter og stjerner: Billedet hedder: ”MIG der er Universets Centrum”. Det kunne ikke have været mere præcist! Det er jo lige det, som vi voksne synes, er så karakteristisk ved den næste generation – måske fordi vi ikke helt kan huske vores egen barndom!

Billederne kan ses i Sport Master, Sydbank, Westergaard Blomster, Synoptik, Imerco Faaborg, Alstrøms Boghandel, Røde Kors Genbrug, Nyegaard Sko og Mikado frem til mandag den 19. april.

Læs mere om Børnebilledskole her og her

Nyheder.
Klik på billederne for at lave dem større



Emilie Juuls billede: " MIG og min hund, der flyver gennem luften.




Thiveya Varathakaran: "MIG og mine tanker om, hvordan jeg ser ud"




TDC maler fremtidsbilleder
Medierne er holdt op med at snakke så meget om krise. Og virksomhederne bestillerigen  workshops hos mig, hvor ledelse og medarbejdere maler fremtidsbilleder sammen. Er det optimismen der kommer snigende?

Her er det (øverst) en afdeling fra TDC som varmer op til fællesmalerier. Nederst tager lederen og medarbejderne en dialog om de udsagn, der kom frem på lærrederne.

” Der var god energi og begejstring, mens vi selv skabte et fælles billede af vores retning og visioner. Karsten Auerbach er en dygtig instruktør som både kunne få de gode diskussioner frem i grupperne og samtidig give os nogle sjove timer sammen
”, udtalte forandringsagent Marianne Schmidt fra TDC Wholesale
efterfølgende. 

Læs flere referencer

Nyheder.
Klik på billederne for at lave dem større







Børnekunst
100vis af  børn fra billedskolerne i Faaborg midtfyn  Kommune har været på farvejagt på Faaborg museum.
Der er fernisering på deres udstilling lørdag den 13. kl. 11.
Her ses et af mine 4 deltagende hold, som har valgt at lave et laaaaangt billede sammen ud af de farver som de har fundet i malerierne på museet.

Presse

Nyheder.
Klik på billederne for at lave dem større






Kunstauktion for en klimakatastrofe
Velkommen til fernisering på Hæstrups Café på Faaborg Torv den 15. dec kl 15-16.00

Auktionen varer frem til den 23. dec kl 16.00

Slumkvarteret der blev væk
Forskere diskuterer stadig forskellen på dårligt vejr og klimaændringer. Statsledere forhandler om, hvor mange årtier, de kan vente med at gøre noget ved klimaet.
Men hvad gør vi der, hvor det allerede ér gået galt?
Fra den 15. december og frem til jul sætter jeg tre kunstværker på auktion på Hæstrups Café i Faaborg for at kunne hjælpe lidt ét af stederne.

Mere regn end nogensinde
Sidst i november blev jeg ringet op af min ven, Sankar, i Sydindien, der spurgte, om ikke de havde sagt i nyhederne, at det bjergområde, han bor i, havde oplevet det værste regnvejr i al den tid man overhovedet har målt og registreret den slags.
Nabolandsbyen fik 82 centimeter regn på en dag! Ifølge myndighederne var ca. 50 mennesker omkommet, men han mente selv, at der var tale om mange flere. I hele området havde 150-200 mudderskred ødelagt veje og huse. De havde været uden strøm og trafikforbindelse til omverdenen i flere dage

Men det værste var, at Gandhinagar blev totalt begravet! Det var et af de slumkvarterer, hvor Sankar i flere år har hjulpet med skolegang til børnene og arbejdspladser til forældrene.

Jeg var der selv, sidst jeg besøgte Sankar. Slumkvartererne i hans by ligger kilet ind imellem de andre kvarterer på steder, hvor ingen andre vil bygge, fordi det er for svært eller for farligt. Vi gik derned en mørk aften, så jeg kunne se slummen ”by night”. Der var ingen kloakering og ingen lys, men ud af ingenting dukkede nogle smådrenge pludselig op og tog mig i hånden Jeg tænkte straks at de nu var i gang med at rippe mine lommer for brugbart indhold, men Sankar kendte dem tilsyneladende – og jeg tror bare at de ville forhindre mig i at glide eller falde i noget. De gik med os hen til det lille blikskur, som Sankar havde indrettet til dem som ”Study center”. Der kunne de have fred til deres lektier om eftermiddagen. Han havde endda betalt en lærer for at være der nogle timer og hjælpe dem. Nu er det væk…
Der i telefonsamtalen blev det ret klart, hvor pengene fra dette års jule-auktion skulle gå hen!

Jule-billede til helårsbrug
Alle tre billeder er 3-dimensionale, skal ses fra begge sider - og kan hænge i fx et vindue.
Man deltager i auktionen ved at skrive sit bud på en tavle i caféen – eller maile det til mig(kontakt@auerbach-art.dk). 
Billederne sælges til de højeste bud over mindsteprisen, som er kommet ind, inden den 23. dec kl 16.00.

Man kan også støtte ved at købe mit julekort, som viser ét af billederne: Et barn, der er ved at blive født. Billedet hedder ”Inkarnation”. For mig handler julen om at Gud lod sig føde lige midt ind i vores rå virkelighed – i kød og blod.
Men billedet holder også til helårs-brug! En fødsel er noget fantastisk i sig selv. Og jeg har hverken givet barnet glorie eller glimmer på.

Auktion og tradition?
Nu er det tredje gang, at jeg holder jule auktion på Hæstrup’s - og det giver ifølge en lokal journalist ret til, at man kan kalde det en tradition!
Sidste år indbragte jule-kunstauktionen på Hæstrup’s nok til at købe en flok levende grise, som siden blev til vinter mad til skolebørnene i en lille bjerglandsby i Kina, som jeg havde besøgt nogle måneder tidligere.
Forrige år gik pengene til skoleuniformer til de fattigste børn i de tre slumkvarterer, hvor Sankar arbejder.
Og i år går pengene til både akutte fornødenheder og langsigtet hjælp til selvhjælp til børnene og familierne fra slumkvarteret i Gandhinagar.


Nyheder.
Klik på billederne for at lave dem større



"Inkarnation" - et af de 3 billeder, som bliver sat på auktion.


4 drenge fotograferet sidste år foran deres study center i slum-kvarteret, som nu er væk.


"Flyv sammen" er det andet billede, som sættes på auktion.

Nedenfor ses for- og bagsiden af det tredje billede: "På den anden side af stjernerne"




Socialpsykiatri
25. august 2009. Jeg elsker at afprøve mit billedsprog og visuelle metoder i stadig nye sammenhænge. I de seneste år er jeg blevet inviteret med i en række projekter, der direkte involverer "borgere" og "brugere" i det offentlige: Fx udvikling af ny forvaltningskoncepter; Pleje af døende kræftpatienter; Behandling af spiseforstyrrelser.

I foråret 2009 afsluttede jeg et halvt års godt samarbejde med det psykiatriske botilbud Toften.
Marianne Bjerborg fra Videnscenter for Socialpsykiatri har netop beskrevet samarbejdet i det nyeste nummer af magasinet Socialpsykiatri 2009:4.
Klik nederst i den grå kasse til venstre for at downloade artikel.

Læs mere om samarbejdet her. (Scroll til s. 12-13)
Og  her.(Scroll!)

Nyheder.
Klik på billederne for at lave dem større



Historien om at blive stemplet - som GODKENDT!



På tysk WDR  TV
Den 6. juli 2009: Et 4½ minutters tv-besøg på mit atelier. En del af en 1½ times udsendelse om Sydfyn. Klik her - og derefter "Inspiration für kunstler" i menuen til venstre.

2 besøg
Den 26. maj 2009 besøgte et hold fra Westdeutche Rundfunk (WDR) mit atelier for at optage et indslag til en udsendelse om Sydfyn.
Produceren Thomas Rosteck havde allerede den 31. marts filmet og interveiwet i forbindelse med en kunstgudstjeneste i Helligåndskirken i Faaborg, hvor folkekirkepræst Fritze Steiner-Johnsen havde inviteret mig til både at udstille i kirkerummet; at fortælle om malerierne ved gudstjenestens begyndelse; og siden at male live under hendes prædiken.

På atelieret
Når jeg optræder med at male for et publikum er hele arbejdsprocessen synlig for dem. Produceren lod sig inspirere af denne "gennemsigtige" arbejdsmåde og besluttede at filme besøget på mit atelier "bag kulisserne" således at man i programmet kan se, hvordan holdet kommer ind på mit atelier, stiller lys og kameraer op, bliver sminket og diskuterer deres egen fremgangsmåde undervejs. Imens skulle jeg under hele optagelsen male, hvordan jeg oplevede deres besøg.

Programmet "Wundeschön. Danische Südzee" blev vist på WDR den 5 juli kl 20.15

gg

   

Tv værtinden Tamina Kallert 
præsenterer mine billeder, 

mens jeg selv maler i
baggrunden.

Nyheder.
Klik på billederne for at lave dem større



"Han er jo Pink (At blive redigeret)"
Maleriet, som jeg malede under optagelserne i atelieret, handler om oplevelsen af at tv altid må fokusere og prioritere dele af virkeligheden og undlade resten.


"Forbundethed"
Billedet, som blev malet under kunstgudstjenesten i Faaborg den 31. marts handler om, hvordan vi er forbundet med hinanden og afspejler mit eget op-

gør med, at både hellig og sekulær "frelsthed" altid opdeler verden i "Dem og os".
Tv værten Tamina Kallert undrede sig over, hvordan jeg kunne male figurer med så meget bevægelse til en gudstjeneste, hvor folk normalt sidder meget stille. Men for mig - og mange andre mennesker på Jorden er troen netop forbundet med de store følelser, energi og glæde.

 

Presse

 




Børnekunst på muren. Juni 2009
30. juni 2009: Lige før sommerferien afslørede 1. til 3. klasserne på Svannige Skole deres kæmpe store udsmykning af skolens idrætshal.

Udsmykningen er et resultat af blot én af 5 workshops som jeg arrangerede og medvirkede i sammen med børnenes lærere i en temauge om "Krop og Kunst"

På ferniseringen klippede en dreng den røde snor med en gylden saks. Eleverne holdt taler, som de havde skrevet. Og jeg fik endda gave. Det var helt rørende!


Nyheder.
Klik på billederne for at lave dem større











Værdibaseret personalepolitik på plakaten.
Den 30. juni 2009: I februar holdt Høje Taastrup Kommune 3 temadage om værdibaseret personalepolitik for kommunens ledere og tillidsmænd. Jeg stod på sidelinjen og visualiserede, hvad der blev sagt både fra talerstolen og ved bordene. Det blev til 12 malerier, som nu også er trykt som et sæt plakater, der nu sendes ud til alle kommunens arbejdspladser.
Før cursoren over billederne nedenfor for at se titler. Klik for at forstrørre dem.

Forskellige slags refærdighed At bøje reglerne så de passer Konteksten: Selvforståelsen set udefra Jeg kan flyve! Det er ikke frit fald! Værdibaseret personalepolitik. Hårdt og med kant. Ikke blødt og vattet. Portræt af den sunde fornuft

Drageflyverne Jeg dør hvis jeg skal argumentere for alting Fleksibilitet og ansavr er give & take åben argumentation med private hensyn

Nyheder.
Klik på billederne for at lave dem større



At se situationen i stedet for reglerne.


At stå på værdier, etik og moral i situationerne



Malerier til en dør.
Den 16. juni 2009: Jeg var med til at lave en værdiproces for beboere og personale på et psykiatrisk botilbud i oktober. Her i foråret ville de have deres kultur beskrevet med to store malerier. Èt på hver side at deres indgangsdør.

Magasinet Socialpsykiatri

Presse scroll til s. 12

Nyheder.
Klik på billederne for at lave dem større





Tilbage til naturen
Den 9, juni 2009 malede jeg en fynsk å på døren af et demens plehjem i København. De mente at det ville forhindre dørsøgende demente i at stikke af.

Presse

Nyheder.
Klik på billederne for at lave dem større





Årets julekort 2008 på auktion 

         Årets julekort hedder: "Nærvær" og måler 70 x 100 cm.

Originalmaleriet var udstillet på Hæstrups Café i Faaborg. Auktionen varede frem til den 23. dec. kl. 16.00 og foregik ved at man gik ind på caféen og skrev sit bud på sedlen ved siden af maleriet -eller pr mail:
 auerbach@post.tele.dk
Man kunne også støtte projektet ved at købe julekort.

Læs om resultatet i: Fyens Stiftstidende
Læs flere artikler i Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende

Bjerglandsbyen Lu Qi
Lige som sidste år sætter jeg originalmaleriet på auktion til fordel for børn, der lever på fattigdomsgrænsen.
I september i år besøgte jeg skolen i Lu Qi - en lille bjerglandsby i det sydvestlige Kina.
De havde kun 1.-5. klasse. Der var 140 børn – og de 120 af dem boede på skolen, fordi deres landsbyer lå over 3 timers gang derfra.

Der er ikke meget plads: der sover 20 børn i køjer i rum, som svarer til et mellemstort dansk børneværelse. To børn i hver seng. Der bliver koldt nu, hvor det er vinter; og når ét barn er forkølet smitter det hurtigt!
Da jeg ringede derned og spurgte, hvad de ønskede sig mest, var svaret: KØD! Med lidt ordentlig mad kunne de måske bedre stå vinteren igennem.
Vi aftalte at købe så mange grise, som auktionen tillader.

Hustagene i Lu Qi

Den meget omtalte økonomiske vækst i Kina fordeler sig desværre meget uens.
Danske Bitten Høgh har 15 år har drevet en fairtrade-virksomhed i området og derigennem hjulpet til at opbygge små lokalsamfund økonomisk og praktisk.
Området måtte for en del år siden modtage og "integrere" beboerne fra nogle andre landsbyer, som var blevet tvangsforflyttet af regeringen efter at deres byer var blevet knust af jordskælv.
Bitten Høgh hjælper os med at sikre at pengene havner i de rigtige hænder – og grisene i de rigtige maver!




 

Billederne kan forstørres med et klik



Idræt i skolegården


Undervisning. Bagest i klassen står der køjer. Nogle af børnene må sove der.


20 børn bor på et værelse på størrelse med et dansk børneværelse


Skoleinspektøren peger på et tomt nabohus, som han gerne ville købe, så der kunne blive bedre sovefaciliteter til børnene

i 2007 gav julekort-auktionen DKK 5.800,-
Pengene blev brugt til skoleuniformer til børn i slumkvartererne i bjerg-byen Oudhagamandalam i Syd-indien.

Læs mere i Fyns Amts Avis her - og Fyens Stiftstidende her


2007 julekortet


Midt om natten: 4 drenge foran deres study-center i slumkvarteret Ghandi Nagar. Indien





Rumudsmykning på efterskole
Den 4. april 2008 afslørede jeg sammen med 15 elever og 2 lærere et stort udsmykningsarbejde i Skovbo Efterskoles nybyggede forhal og kontorgang. I alt 23 figurer fordelt på 5 vægge.
Min opgave var at føre lærere og elever gennem hele det kreative forløb fra ide til resultat - og samtidig sikre den kunstneriske kvalitet.

Forløbet startede allerede i februar. Jeg besøgte skolen flere gange; præsenterede først nogle grund-ideer og udviklede dem siden sammen med eleverne. Vi tog udgangspunkt i deres forståelse af skolens værdier og snakkede om hvordan de kunne visualisere dem med deres egne kroppe. Efter en kort teater-workshop var de klar til at instruere hinanden i at stå model og vise de rigtige kropsudtryk.
Det hele kulminerede i at helt op til 15 top-motiverede elever og 2 lærere arbejdede fra tidlig morgen til sen aften i tre dage.


Her ses kunstnerne foran ét af de 5 vægmalerier.


Neonfarver på siden af figurerne får dem til at lyse


Et fællesskab, som har nogle rammer. Maleriet ses på
kontorgangen.

Nyheder.
Klik på billederne for at lave dem større

 


Elevernes bud på kreativitet, glæde og rummelighed.


Detalje


En enkelt af skolens voksne blev også model




Detalje fra kontorgangen

KARSTEN AUERBACH - Smedebakken 5 - 5600 Fåborg - Tlf. 6261 0306 - Mobil 2179 6159