Da Messecenter Herning købte rettighederne til Formland Messen, kontaktede de mig for at få skabt et nyt ansigt til katalog, bannere og posters etc.
Team Formland understregede, at det var processen sammen med mig, de var interesserede i. Resultatet kom i anden række: De ønskede selv at blive dybt involveret i designprocessen for at kunne arbejde strategisk med messens visuelle identitet. På den ene side var det vigtigt for dem at kommunikere kontinuitet og tryghed for messens udstillere - og på den anden side signalere, hvordan messen ville udvikle sig efter opkøbet. Rent visuelt kom det til at handle om at tage et nødvendigt opgør den klassiske fortælling om stramt, enkelt "Danish Design" med seriøse sort/hvid fotos i 60erstil, og skabe et mere sandt billede af brugskunstmessen, som rent faktisk byder på både nutidigt, farverigt og mangfoldigt design. 

"Hele Team Formland er MEGET glade for resultatet - og det samarbejde vi har haft med dig. Vi syntes virkelig, at det rykker os et skridt videre. Og ud over at ende ud i et super resultat, fik vi i Team Formland også noget kreativt input på et mere personligt plan !!"
Susanne Thinggaard, Team Formland, Messecenter Herning A/S

”Din kreative tilgang til vores kommercielle verden hos Messecenter Herning har været særdeles udbytterig og lærerig for os alle i Team Formland. En dag med workshop i dit værksted betød, at vi fik ladet de kreative batterier op og det var god teambuilding. Du har skabt en spændende udtryksform for vores næste fagmesse. Mange tak!”
Lars Jespersen, Projektchef. Messecenter Herning A/S

Jeg lavede en meget grundig kreativ proces med mange "håndtag" -

og mange muliggheder for at stoppe op, involvere og reflektere

Processen der var vigtigst. Alligevel besluttede Team Formland at bruge resultatet.

Jeg inviterede også Team Formland til selv at arbejde hands on. Både med maleri,

colage

og i 3D.

Direktøren for metalvirksomheden KAMI spurgte om jeg kunne bruge kunsten som en platform for dialog og medindflydelse, som involverede medarbejderne i formuleringen af virksomhedens strategi for de næste 3 år.
Det var vigtigt for ham at skabe et fælles billede af, hvordan den traditionelle rolle som metalarbejder vil ændre sig i løbet af få år pga. den globale konkurrence - og at motivere medarbejderne til at tage ejerskab for de værdier, handlinger og holdninger, der skal sikre virksomhedens fortsatte udvikling.
Samtidig skulle vores samarbejde styrke virksomhedens lokale ry som en god og spændende arbejdsplads.
Læs artiklen "Gnister, metalspåner og fremtidsbilleder" og se alle malerier fra på KAMI's hjemmeside - samt et kort Presseklip

"Jeg har hele tiden sagt at jeg kun fik én chance hos smedene for at få startet denne dialog om medarbejderinvolvering. Jeg valgte bevidst en kunstner i stedet for en management-konsulent i jakkesæt. Det gør en stor forskel, at kunstneren har stået og arbejdet med sit "håndværk" ude i produktionshallen blandt håndværkerne."
Claus Eskildsen. Direktør. Kami.

Jeg startede med at holde en udstilling i fabrikshallerne. Vi arrangerede spontant en familiedag for at åbne udstillingen.

Derefter flyttede jeg ind i en uge, hvor jeg malede medarbejdernes dagligdag - og de historier, de fortalte om den

Spørgsmålene om, hvorfor jeg stod der, blev hurtigt til samtaler om virksomheden og fremtiden.

Jeg inviterede en konsulent fra Dansk Metals hovedkontor til at fortælle om branchens fremtidsudsigter. Mens han talte, malede jeg, det han sagde, på væggene.

En dag bad jeg direktøren beskrive den vision, som driver ham. Imens satte jeg billeder på for at hjælpe ham til at kommunikere den.

På et andet møde sagde medarbejderne, hvad de selv tænkte om virksomheden, ledelsen og fremtiden. Jeg ledte mødet. Direktøren var udnævnt til sekretær.

Der kom mange konstruktive udsagn om, hvordan virksomheden kan klare sig i den globale konkurrence. Dem malede jeg med store rødorange figurer ovenpå malerierne af folks dagligdag.

Til sidst holdt vi en fernisering. Pressen kom og satte os på forsiden. Og senere på året blev vi inviteret med på udstillingen "Kunst, Erhverv, - vilje og vækst" på Filosofgangen i Odense.

Alle malerierne hænger i dag i produk-tionshallerne. De bliver jævnligt skiftet rundt. Medarbejderne fortæller gerne gæster, hvad billederne betyder for dem.

 
”Billeder husker én på det bagefter. Også selv om der går lang tid, får de én til at sige: ”Nåh ja – det var dét vi snakkede om!”, Det, som en almindelig konsulent står og siger, går i glemmebogen."
Peter Robstad. Kleinsmed. Kami

"Det kan godt være, at læger og ingeniører kan læse sig til tingene, men i vores verden virker det meget bedre, når det bliver visualiseret. Vi er praktiske folk. Vi bruger den hjernehalvdel, der forstår tingene, når vi ser dem!
Når der kommer folk på besøg i huset, spørger de til malerierne. Det skaber refleksion og får os til at tænke over det hele igen, hver gang vi skal forklare det til nogen. Billederne virker underbevidst – der bliver ved med at dukke nye ting frem.”
Henrik Sieron, Produktionstekniker, Kami

”Det, der er vigtigst for mig, er at referatet af vores samtaler med smedene hænger på væggen og kan forstås af alle – også udefra kommende. Det er de færdige malerier, der skal bære det videre.
Nu er det lettere efterfølgende at tage dialogen op igen; vi kan altid tage udgangspunkt i dette projekt – billederne hænger der og minder os alle om hvad vi tænkte og sagde
Som leder har jeg fået mulighed for at sige nogle ting til medarbejderne – og de til mig – uden at vi på nogen måde har misforstået hinanden.
Billedet med fodbold-spilleren fik os alle til at forstå kravet om, at blive dygtigere og bedre – på den positive måde. Det handler ikke om, at chefen vil presse mere ud af medarbejderne, men om at gøre en ekstra indsats for at spille i 1. division - ligesom sportsfolk gør i deres træning.
Jeg har hele tiden sagt, at jeg kun fik én chance hos smedene for at få startet denne dialog om medarbejderinvolvering. Jeg valgte bevidst en kunstner i stedet for en management-konsulent i jakkesæt. Da medarbejderne efter et af vores første møder pludselig begyndte at snakke om farver og udsmykning i produktionshallen, vidste jeg at det nok skulle gå.
Det gør en stor forskel, at kunstneren har stået og arbejdet med sit ”håndværk” ude i produktionshallen blandt håndværkerne. De kender ham og han kender dem. Han er en del af os - og ikke bare en fremmed der kommer i en pæn jakke med konsulentværktøjer og peptalks. Han kommer af og til tilbage. Det er med til at få vores forandringsproces til at leve over længere til
Da kunstneren stillede sig op og malede ude i værkstedet, var der nok nogen der fortalte derhjemme, at vi var herligt skøre her på Kami. Jeg vil gerne give dem oplevelser. Men denne kunstoplevelse gik dybere og lever længere fordi den handlede om os selv og hvem vi er.
Det var godt at kunstneren malede, så de kunne se, hvad det forestillede – grine af det og forstå tankerne bagved. Det er også kunstformidling. Jeg tror, at nogle af dem kunne finde på at gå på kunstudstilling nu. Det kunne de aldrig have drømt om for 3 måneder siden.
Jeg tror også at vi får noget ud af det rent imagemæssigt. Vi har brug for at kunne tiltrække og fastholde de dygtigste og bedste medarbejdere – og det betyder meget, hvad de siger om os ude i byen”
Claus Eskildsen. Direktør. Kami

”Hvad der kan gøre mig stolt ved min arbejdsplads? … Sådan noget som dette her”
Karsten Andersen, Smed. Kami.

”Forleden spurgte jeg værkføreren, om jeg kunne komme på et bestemt kursus. Det mente han ikke, at der var tid til. Så var det lige, at jeg tænkte på at vise ham det maleri, der hænger derovre. Det hedder: ” Udannelse – jatak! – også når vi andre må løbe lidt stærkere, mens du er væk.” Vi havde jo aftalt, at det skulle være sådan!”
Kurt Pedersen. Smed, Kami

Visuelt referat.
COOPs Nonfood Distributionscenter i Odense havde et højt sygefravær. Konsulentvirksomheden WorkLife havde undersøgt det psykiske arbejdsmiljø med interview- og spørgeskemaundersøgelser. Nu var det tid til dialog. Ledelsen inviterede alle medarbejderne til cafeseminarer for at belyse årsager og mulige løsninger. 4 hold á 50 deltagere.
Jeg var inviteret for at referere og konkludere på hver samtale med et maleri. Udfordringen var at se nuancerne i historierne og give dem en positiv og konstruktiv retning på samme måde som konsulenterne forsøgte at gøre med Appreciative Inquiry.

Hvert hold var inde i tre timer. Første halvdel af tiden gik jeg rundt mellem gruppebordene med min skitseblok. Jeg lyttede og tegnende de billeder og metaforer, som det gav mig. Resten af tiden stod jeg synligt for alle og malede essensen af de indtryk jeg havde fået.
Jeg fortalte et par gange, hvad jeg havde hørt – og hvordan jeg prøvede at male det. Jeg malede deres konstruktive input på lys baggrund, men tog også det med – på mørk baggrund. Jeg måtte give et reelt billede. Ingen ville kunne bruge et glansbillede! I slutningen af hver 3-timers session samlede jeg op på diskussionen ved at præsentere det færdige maleri.

Effekt: Medarbejderne gav udtryk for en oplevelse af at blive hørt forstået og anerkendt.  Nogle uger senere besluttede de at fjerne kæmpestort abstrakt maleri fra 70erne fra kantinens endevæg, for at give plads til malerierne af deres ”egne” historier.

10 måneder senere bad COOP os komme igen og bruge samme koncept til at evaluere effekten af de tiltag, som var blevet besluttet. Sygefraværet var da halveret. Denne gang var min opgave sætte billeder på forandringen i arbejdsmiljøet.
Denne gang blev de nye malerier hængt op i en af lagerhallerne.

Presseklip: COOP vil skabe mere trivsel og "Virksomheden der fik gnisten tilbage"

Samtalen ved cafeborden omsættes til skitser.

Visualisering af diskussion i plenum.

Medarbejdernes ejerskab til malerierne blev tydeligt da de besluttede at hænge dem op i deres kantine.

”Dine malerier fra dagene har en meget stor styrke som et visuelt referat af diskussionerne.
Det fungerer specielt godt i en afdeling som vores.
Det er primært boglige medarbejdere, der finder skrevne referater frem og slår op i dem – og den slags har vi ikke så mange af her.
Medarbejderne kan genkende ting, de selv har sagt. Du fik indholdet med. Nu har malerierne fået en fast plads i vores kantine.  
Lars Retoft, Distibutionschef, Odense Nonfood Center, COOP Danmark

”Det forstærkede evalueringsprocessen. Det understregede resultaterne.. Når vi konsulenter taler, kan det let blive indforstået og abstrakt. Billederne gjorde det fysisk og konkret: Hvordan kan vi se, hvad vi har opnået?”
Marian Rasmussen. Organisationskonsulent. Worklife

“Når billedkunsten bruges i organisationsudvikling rammes nogle dybder, og kunstneren får nogle nuancer frem, som ord ikke gør. Billederne fastholder indtrykkene over tid. Deltagerne husker tingene, de nye vinkler og nuancerne, når de får billederne med hjem på virksomheden.”
Orla Dahl, souschef, organisationskosulent, WorkLife

„Jeg kunne se at alle spidsede ører, da du talte om de brune figurer, du lige havde malet. Især ham der klyngede sig til de gamle strukturer og pengeposen og ikke ville forandring.”
Lars Steen Hansen. Psykolog. WorkLife