Galleri CPT AS
I efteråret 2013 bestilte direktøren for CPT A/S en rumudsmykning til indgangen i sit nye domicil. Den skulle udføres i en spændende ny teknik, der gør det muligt at lave store grafiske tryk direkte ned i overfladen på betonelementer.
![CPT ideer Bord CPT ideer Bord](/images/igallery/resized/501-600/CPT_ideer_Bord-578-230-150-90-c.jpg)
Jeg aftalte med kunden at strukturere processen i to ideudviklingsfaser og en arbejdsfase, hvor jeg udførte originalen til det billede, der skulle overføres til betonelementerne.
![CPT Confac CPT Confac](/images/igallery/resized/501-600/CPT_Confac-579-230-150-90-c.jpg)
Det blev hurtigt klart, at min første ideudvikling nøje måtte undersøge mulighederne og begrænsningerne i teknikken bag Graphic Concrete. Jeg besøgte derfor Confac i Randers, som skulle producere betonelementerne, for at studere arbejdsprocessen med egne øjne.
![CPT ideer Hans 800 CPT ideer Hans 800](/images/igallery/resized/501-600/CPT_ideer_Hans_800-580-230-150-90-c.jpg)
Min første ideudvikling resulterede i seks forskellige tekniske løsninger med stigende sværhedsgrad for producenten. Her præsenteret på en række plancher i CPT A/S' mødelokale.
![CPT Ideer v g 800 CPT Ideer v g 800](/images/igallery/resized/501-600/CPT_Ideer_v__g_800-581-230-150-90-c.jpg)
Kunden udvalgte to grundideer, som jeg arbejdede videre med.
![CPT Arkitekttegning 600 CPT Arkitekttegning 600](/images/igallery/resized/501-600/CPT_Arkitekttegning_600-582-230-150-90-c.jpg)
Det var vigtigt at kunne vise kunden, hvordan udsmykningen ville blive oplevet i den nye bygning, derfor rekvirerede jeg arkitektens tegninger...
![CPT Model 600 CPT Model 600](/images/igallery/resized/501-600/CPT_Model_600-583-230-150-90-c.jpg)
...og omsatte dem til en papmodel, hvor man fik fornemmelse af hvilke afstande og vinkler, billedet ville blive set fra.
![aflevering 600 aflevering 600](/images/igallery/resized/501-600/aflevering_600-584-230-150-90-c.jpg)
Allerede en uge senere, kunne jeg aflevere et originalbillede i halv størrelse, der afspejlede virksomhedens kultur og tankesæt. En fotograf kunne straks efter sende et foto i høj opløsning til Finland, hvor den specielle Graphic Concrete folie blev trykt.
![CPT UdAfForm CPT UdAfForm](/images/igallery/resized/501-600/CPT_UdAfForm-585-230-150-90-c.jpg)
Jeg var med i Randers, da betonelementet blev løftet ud af støbeformen. Folien, der havde ligget i bunden, var helt stram og glat; det tegnede godt!
![CPT folie 800 CPT folie 800](/images/igallery/resized/501-600/CPT_folie_800-586-230-150-90-c.jpg)
Folien med den retarder-tryksværte, som forsinker betonens hærdning, blev trukket af
![CPT spuler 800 CPT spuler 800](/images/igallery/resized/501-600/CPT_spuler_800-591-230-150-90-c.jpg)
Den løse beton blev nu skyllet væk med en højtryksrenser - og tilslaget (de sorte sten som er inde i betonen) blev nu synligt.
![CPT Danserinde600 CPT Danserinde600](/images/igallery/resized/501-600/CPT_Danserinde600-587-230-150-90-c.jpg)
Figuren her er stadig våd efter skylningen, men mens væggen tørrede, blev kontrastvirkningen mellem lyst beton-slam og sort tilslag gradvis større.
![CPT Detalje 800 CPT Detalje 800](/images/igallery/resized/501-600/CPT_Detalje_800-588-230-150-90-c.jpg)
Detalje: Ansigt og skulder på en af de små figurer. Spændende diffus når den ses tæt på. Og helt tydelig på afstand
![CPT Hans 800 CPT Hans 800](/images/igallery/resized/501-600/CPT_Hans_800-589-230-150-90-c.jpg)
Da betonen var tør, var hverken kunden eller jeg i tvivl: Værket var godkendt!
![CPT Ult 600 CPT Ult 600](/images/igallery/resized/501-600/CPT_Ult_600-590-230-150-90-c.jpg)
Det færdige betonelement i sin helhed.
![ConfacF rdig 800 ConfacF rdig 800](/images/igallery/resized/501-600/ConfacF__rdig_800-592-230-150-90-c.jpg)
Mit hidtil tungeste kustværk (8 ton) hejses ud af produktionshallen til en ventende blokvogn.
![Beton Ankomst kran 800 Beton Ankomst kran 800](/images/igallery/resized/501-600/Beton_Ankomst_kran_800-595-230-150-90-c.jpg)
Elementet ankommer til byggepladsen i Faaborg og løftes med kran...
![Beton Ankomst sv vende 800 Beton Ankomst sv vende 800](/images/igallery/resized/501-600/Beton_Ankomst_sv__vende_800-596-230-150-90-c.jpg)
... ind til sin blivende plads i bygningen.
![Beton G rd pr ve Beton G rd pr ve](/images/igallery/resized/601-700/Beton_G__rd_pr__ve-602-230-150-90-c.jpg)
Da det første betonelement var taget ud af støbeformen på Confac, testede vi farveforskellen mellem beton med hvidt og sort tilslag for at beslutte, om der skulle laves en kopi af en del af mit billede uden på det nye byggeri.
![Beton G rd 800 Beton G rd 800](/images/igallery/resized/601-700/Beton_G__rd_800-603-230-150-90-c.jpg)
Her er elementet med den udvendige dekoration netop blevet monteret. Læg mærke til den flotte skarpe afgrænsning mellem de to slags beton, som er støbt sammen på det samme element.
![CPTmedMig 800 CPTmedMig 800](/images/igallery/resized/701-800/CPTmedMig_800-708-230-150-90-c.jpg)
Værket i en næsten færdiggjort bygning. Vi tjekker belysningen, som skal ændres.