Følgende er et let redigeret uddrag af en artikel, jeg skrev i Ledelse i Dag ( månedsmagasin udgivet af Ledernes Hovedorganisation) i november 2005, hvor jeg analyserede ca 70 virksomheders respons på min brug af kunstbaserede metoder i konsulentarbejde. Konklusionerne fra dengang er overraskende holdbare:

1. Billeder gør det usynlige synligt. At visualisere er at gøre det abstrakte håndgribeligt og synligt - og dermed lettere at kommunikere.
En god del af mine opgaver har netop handlet om, at medarbejderne eller jeg selv skulle omsætte de abstrakte ord, virksomheden normalt bruger til fx at beskrive sin kultur, værdier eller visioner - til billeder. For at få dem ind under huden og oversætte dem – ikke bare til billedsprog, men til handlingstermer og hverdagsvirkelighed."... det var en god øvelse, fordi de også skulle forklare, hvorfor de malede som de gjorde. Det gjorde dem til værdibærere i organisationen." fortæller HR-konsulent Marian Rasmussen fra GumLink.

2. Et fælles verdensbillede. "Det var en stor udfordring, at deltagerne kom fra så forskellige dele af organisationen. De talte slet ikke samme sprog. De billeder, du malede for os, synliggjorde bogstaveligt talt problemerne. Og det gjorde det lettere for os at komme ind til kernen af det, der ellers var svært at diskutere." sagde Henry Kock, teknisk direktør på HTH Køkkener, efter at jeg havde fået lov til at afbryde et 2 dages seminar for at prøve at male, hvad det egentlig handlede om. Effekten var, at maleriet fik nogen til at se, at de ikke var alene med problemet. Andre opdagede, at problemet var organisatorisk – og altså et fællesanliggende, der også vedrørte dem.

3. Konkretisering. Vi bruger mange buzzwords og abstrakte begreber. Og jo større ordene er – jo flere forskellige og modstridende forståelser kan de vise sig at rumme. Men når ordene fx skal males, tvinges vi til at konkretisere dem.
Når en flok medarbejdere fromt bedyrer, at deres værdier hedder "Åbenhed og respekt" stiller jeg mig op til lærredet og siger: "OK, jeg kan ikke male et ord. Men fortæl mig hvordan respekt ser ud så skal jeg male det!" Det kan sætte gang i den nødvendige diskussion om, hvad respekt i virkeligheden er – og ikke er.
"Når vi skal formulere noget på en helt anden måde, end med ord – sådan som vi er vant til - så er vi nødt til at overveje langt mere grundigt, hvad det betyder for os – og hvordan det ser ud inde i vores hoveder." Siger psykolog Mette Thorlund Lauritzen WorkLife Partners

4. Enkelhed. Det komplekse forenkles: Et billede kan sige mere end 1000 ord!
"... visualisering har været et godt redskab til at få tydeliggjort de komplekse sammenhænge, lederne er i...." siger Jette Vangslev, Arbejdsmiljøleder, Kolding Kommune
På to seminarer om organisationsteori var min opgave at lave metaforer, der kunne forenkle nogle nye og svært tilgængelige teorier. Underviseren tog udgangspunkt i forholdet mellem virksomhedens formelle og uformelle organisation. Først malede jeg det som et billede i to halvdele, men gik i stå, fordi lederrollen var så uklar for mig at jeg ikke kunne placere lederen nogen steder. Jeg klippede lederen ud som en papfigur og forelagde spørgsmålet for tilhørerne: "Hvor er lederen henne i dette her? Over? Under? Midt imellem det formelle og uformelle – eller helt udenfor?"
Senere dukkede Tarzan-metaforen op. Den kunne formidle teorien meget præcist, og blev til en række tegninger om hans lederrollerolle og forhold til dyrene og jungleloven.

"Billeder har den styrke, at de nogle gange kan indfange en bestemt oplevelse eller følelse, der kan være vanskelig at beskrive. Samtidig giver billeder også anledning til flere og andre associationer og kan rumme paradokser og utraditionelle sammenhænge, som kan være indviklede at forklare med ord." siger Julie Lykke Jacobsen, Institut for Serviceudvikling A/S

5. Visuelle notater. Ord på et møde eksisterer kun i tid og er væk når de er sagt, Men billeder bliver bogstaveligt talt hængende: "Jeg går forbi billederne på gangen hver dag. Jeg tænker ikke dybt over dem mere, men de er en god reminder: "Nåh ja, det var dengang. Det var det vi skulle gå hjem og arbejde med – det skal jeg lige huske."", siger Leo Nielsen, driftsleder på HTH Køkkener.
"Billederne kom til at hænge på vores lange gang. Nogle af dem, der ikke var med, har spurgt, hvad det var for noget. Det har givet mange gode anledninger til at snakke om, hvad kurset handlede om.". siger en anden af deltagerne, miljø- og projektkoordinator Hanne Vase Bendtsen, efter samme seminar.
Normalt nedskrives mødernes vigtige konklusioner og havner i en mappe på en hylde. Men de billeder, som jeg eller deltagerne selv laver undervejs, bliver hængt op på virksomhedens vægge som visuelle notater, der fastholder processen og dialogen over tid:
"Dine malerier fra dagene har en meget stor styrke som et visuelt referat af diskussionerne.
Det fungerer specielt godt i en afdeling som vores. Det er primært boglige medarbejdere, der finder skrevne referater frem og slår op i dem – og den slags har vi ikke så mange af her. Medarbejderne kan genkende ting, de selv har sagt. Nu har de fået en fast plads i vores kantine." siger distibutionschef Lars Retoft, COOP Danmark efter er række cafeseminarer, hvor 200 lagerarbejdere havde diskuteret, hvad der skulle til for at forbedre trivslen og sænke sygefraværet.

6. Billeder får os til at se helheder. Billeder er et sprog og erkendelsesform, der både rækker dybere og højere end det rationelle verbalsprog. De gør os intuitive før vi er rationelle. Og i intuitionen ser vi helheder og får overblik.
"Det skærpede opmærksomheden og udvidede vores tankeprocesser ... og samtidig fik det os til at se helheden." sagde Tuula Nordbäck fra HTH Køkkener
Vi ser tingene lidt oppefra eller udefra. Det er ofte her, at jeg oplever at billeder ikke kun er et sprog, men en "erkendelsesform".
En arbejdsplads trænede jævnligt team-medlemmer i at give hinanden feed back. Enkelte var blevet trætte af altid at blive splittet op i en liste af ros og ris. Da jeg skulle træne dem gav jeg dem farver, papir og tid til individuelt at karakterisere hinanden med farveharmonier, former og metaforer. Bagefter fremhævede deltagerne to positive effekter: Det gav tid til at tænke før man talte. Og det fik dem til at se andre personer som helheder.

7. Billeder anerkender følelser. "Det var nogle samtaler, som var svære at tage hul på" siger psykolog Lars Steen Hansen, WorkLife Partners om en konfliktløsningsopgave, som han havde bedt mig indlede med en tre timers male workshop. "- det virkede som en katalysator først i processen, som vi konsulenter kunne bygge videre på bagefter."
Længe efter, at opgaven var løst, forklarede Psykolog Kate Holm Sørensen fra Ankerhus mig ud fra systemisk psykologi, hvorfor det netop havde været rigtigt at starte sådan: Billeder ".. indfanger sammenhænge - uden at gøre det til "årsag-virkning" – (en liniær forståelsesform) - men sammenhænge der både er årsag og virkning – (en cirkulær forståelsesform)". Og netop i denne konfliktløsning var det meget vigtigt ikke at starte med at snakke om årsag og virkning - og igen havne i moradset af beskyldninger, syndebukke og fjendebilleder. I stedet kom maleworkshoppen til at virke som en anerkendelse af den smerte, vrede og krænkethed, medarbejderne nu engang følte – og det gjorde det lettere efterfølgende at lægge det til side og se fremad.

Heldigvis handler HR ikke kun om negative følelser, men om passion og energi til arbejdet:
En gruppe medarbejdere fra Maersk Data blev udvalgt til at udtrykke deres virksomhedskultur i maleri: "Malerierne overraskede; De er nu hængt op i Maersk Datas reception og efterhånden går det op for medarbejderne, hvor meget sjæl og lidenskab og personlige historier, der er i hver enkelt maleri." udtaler Lemmy Kook Jensen fra. Kaosacademy.
"Det er faktisk lidt sjovt, lige nu står 8 kolleger lige uden for mit kontor og diskuterer det billede, du malede på personalekonferencen. De er meget forskellige i deres opfattelse. Det er der meget energi i!", fortalte Lone Øhrberg fra GEUS' personaleafdeling i telefonen.

8. En metaforisk platform. Når jeg sætter en gruppe medarbejdere til at male et fremtidsbillede sammen, bliver billedet til en platform for "ufarlig" metaforisk leg med virkelighedens tunge problemstillinger.
Psykolog Kate Holm Sørensen, sagde efter en workshop: " - Billederne skaber nysgerrighed og åbner op for at man associerer sine egner erfaringer og tolkninger ind i billedet. Lederne kommer i metaposition i forhold til sig selv og kan på den måde se sig selv i forhold til egen position og perspektiv. I hverdagens logik er man tilbøjelig til at tænke, at man kan jo kun gøre sådan og sådan, men ved at se sig selv udefra kan der åbnes op for andre handleveje og muligheder."
To ledere fra Kolding Kommune fortæller om, også efterfølgende at kunne bruge metaforer mere bevidst i deres daglige arbejde: "Det har fået mig til at tænke ledelse mere billedligt." og "Det har også givet mig mere mod på at bruge min visuelle tænkning, når jeg skal formidle noget."

9. Kreativitet. " I begyndelsen havde vi svært ved at se meningen med kunsten: Flotte malerier! Og sjovt at male selv! Men hvor skulle det føre hen? Men resultatet var, at vi fik åbnet øjnene for en anden måde at se virksomheden på – og åbnet for ideer, vi ikke havde tænkt på før." sagde Carsten Nielsen, Eksport- og salgschef i Quilts of Denmark, da virksomheden efter et tre måneder langt forløb med maleworkshops, idégenerering og kortlægning af branchens billedunivers, havde fået visualiseret og formuleret den selvforståelse, der udgør kernen i deres brand. Forløbet blev prisbelønnet som den mest erhvervsfremmende alliance af 20 tilsvarende samarbejder. Og Quilts of Denmark vurderer, at den skærpede profil har haft en direkte værdiskabende effekt.

Billedkunst er i sig selv ikke specielt kreativt. Det er i vekselvirkningen mellem det verbale og det visuelle, at deltagerne ser de nye nuancer, sammenhænge og synsvinkler på det kendte. Kreativitet handler netop om at se det velkendte med nye øjne og at kombinere det på nye måder.
Et af modulerne på et lederudviklingsforløb i Hundested Kommune hed "Kreativitet i organisationen". Vi sammenlignede eksempler på kreative processer i ledernes og billedkunstnerens arbejdsliv og belyste forskellen mellem kreative og almindelige målrettede arbejdsprocesser. På en efterfølgende male-workshop undersøgte lederne det i praksis: de malede gruppevis fællesmalerier. Flere gange undervejs holdt grupperne time out for at studere deres egen kreative proces "udefra": hvordan kom ideerne – eller idéen? Hvad befordrede kreativiteten? Hvornår blev den bremset? Etc.

"Det forstyrrer ens vante tankegang. Det skærper ens opmærksomhed" sagde Ejgild Christensen. efter en dag, hvor ord og vigtige pointer var blevet visualiseret, mens han og 8 andre ledere i Kolding Kommune delte erfaringer med ledelse af trivselsprojekter. Lederne brugte efterfølgende billederne i processen med at omdanne erfaringerne til viden – og igen nogle måneder senere på storskærm, da de var oplægsholdere på en konference om trivselsprojekter for deres 300 lederkolleger i kommunen

10. Bredt involvement. Rent praktisk får vi flere deltagere involveret – også de, der ikke markerer sig verbalt: "Hvis vi skal flytte noget i en gruppe medarbejdere på et døgn, skal vi have flere forskellige redskaber og virkemidler i brug for at få størst muligt involvement." siger Orla Dahl, funktionschef i konsulentfirmaet WorkLife Partners: "Styrken ligger i kombinationen – i at vi blander formerne. Når vi kombinerer forskellige udtryksformer, vil alle bedre kunne bidrage. Nogle er gode til at snakke og formulere sig præcist. Det er normalt kun dem vi tilgodeser. Her er det kun en af flere muligheder. Vi appellerer til forskellige sanser hos folk – og får nogen på banen, som ellers ikke ville være kommet med i dialogen. Vi rammer bredere med forskellige former."