"Det har været anderledes, nyt og meget positivt. Man er nok ikke blevet hørt på samme måde, som man er blevet i denne forbindelse. Der er ingen tvivl om at det har knyttet medarbejderne tættere på virksomheden"
John B. Christensen. Fish Supply Director

“Det er fantastisk at få Karstens syn på vores virksomhed! Jeg er overrasket over de detaljer, han får med.”
Johannes Palsson. Adm. direktør. FF Skagen A/S

”Billeder husker én på det bagefter. Også selv om der går lang tid, får de én til at sige: ”Nåh ja – det var dét vi snakkede om!”, Det, som en almindelig konsulent står og siger, går i glemmebogen
Peter Robstad. Kleinsmed. Kami

"Det kan godt være, at læger og ingeniører kan læse sig til tingene, men i vores verden virker det meget bedre når det bliver visualiseret. Vi er praktiske folk. Vi bruger den hjernehalvdel, der forstår tingene, når vi ser dem!
Når der kommer folk på besøg i huset, spørger de til malerierne. Det skaber refleksion og får os til at tænke over det hele igen, hver gang vi skal forklare det til nogen. Billederne virker underbevidst – der bliver ved med at dukke nye ting frem.”
Henrik Sieron, Produktionstekniker, Kami

"Det var en stor udfordring, at deltagerne kom fra så forskellige dele af organisationen. De talte slet ikke samme sprog. De billeder, du malede for os, synliggjorde bogstaveligt talt problemerne. Og de gjorde det lettere for os at komme ind til kernen af det, der ellers var svært at diskutere.”
Henry Kock, Teknisk direktør, HTH Køkkener.

”Det, der er vigtigst for mig, er at referatet af vores samtaler med smedene hænger på væggen og kan forstås af alle – også udefra kommende. Det er de færdige malerier, der skal bære det videre.
Nu er det lettere efterfølgende at tage dialogen op igen; vi kan altid tage udgangspunkt i dette projekt – billederne hænger der og minder os alle om hvad vi tænkte og sagde
Som leder har jeg fået mulighed for at sige nogle ting til medarbejderne – og de til mig – uden at vi på nogen måde har misforstået hinanden.
Billedet med fodbold-spilleren fik os alle til at forstå kravet om, at blive dygtigere og bedre – på den positive måde. Det handler ikke om at chef-en vil presse mere ud af medarbejderne, men om at gøre en ekstra indsats for at spille i 1. division - ligesom sportsfolk gør i deres træning.
Jeg har hele tiden sagt, at jeg kun fik én chance hos smedene for at få startet denne dialog om medarbejderinvolvering. Jeg valgte bevidst en kunstner i stedet for en management-konsulent i jakkesæt. Da medarbejderne efter et af vores første møder pludselig begyndte at snakke om farver og udsmykning i produktionshallen, vidste jeg at det nok skulle gå.
Det gør en stor forskel, at kunstneren har stået og arbejdet med sit ”håndværk” ude i produktionshallen blandt håndværkerne. De kender ham og han kender dem. Han er en del af os - og ikke bare en fremmed der kommer i en pæn jakke med konsulentværktøjer og peptalks. Han kommer af og til tilbage. Det er med til at få vores forandringsproces til at leve over længere til
Da kunstneren stillede sig op og malede ude i værkstedet, var der nok nogen der fortalte derhjemme, at vi var herligt skøre her på Kami. Jeg vil gerne give dem oplevelser. Vi tager fx til koncerter eller går ud og spiser sammen. Men denne kunstoplevelse gik dybere og lever længere fordi den handlede om os selv og hvem vi er.
Det var godt at kunstneren malede, så de kunne se, hvad det forestillede – grine af det og forstå tankerne bagved. Det er også kunstformidling. Jeg tror, at nogle af dem kunne finde på at gå på kunstudstilling nu. Det kunne de aldrig have drømt om for 3 måneder siden.
Jeg tror også at vi får noget ud af det rent imagemæssigt. Vi har brug for at kunne tiltrække og fastholde de dygtigste og bedste medarbejdere – og det betyder meget, hvad de siger om os ude i byen”
Claus Eskildsen. Direktør. Kami

”Hvad der kan gøre mig stolt ved min arbejdsplads? … Sådan noget som dette her”
Karsten Andersen, Smed. Kami.

”Forleden spurgte jeg værkføreren, om jeg kunne komme på et bestemt kursus. Det mente han ikke, at der var tid til. Så var det lige, at jeg tænkte på at vise ham det maleri, der hænger derovre. Det hedder: ” Udannelse – jatak! – også når vi andre må løbe lidt stærkere, mens du er væk.” Vi havde jo aftalt, at det skulle være sådan!”
Kurt Pedersen. Smed, Kami


”Kunstens rolle er at udfordre vores vante forestillinger og grænser. Paradoksalt nok er der visse rammer, den sjældent selv overskrider: f.eks. at ”reducere” sig selv til et værktøj på linje med andre.
Men for Karsten Auerbach er der intet odiøst i at lukke kunsten ud af det finkulturelle reservat og lade den gøre et stykke arbejde. For denne nytænkende, brugsrettede anvendelse af billedkunsten er han kåret som årets kulturelle ”Janteknuser” på Fyn 2001”
Lars Buch, Fyns Erhvervscenter.

”Det unikke ved Karsten Auerbachs arbejde er, at han laver billeder af de processer, vi andre arbejder fagligt og rationelt med. Det giver en synergieffekt, som vi har prøvet af i flere sammenhænge – med stor succes.”
Ulla Adolf, Direktør. WorkLife Partners. Medlem af Kompetencerådets vismandsinstitution.

”Karsten Auerbach kan med sine pensler og blyanter fange komplekse sammenhænge og fastholde dem på en lettilgængelig og ofte humoristisk måde. Det bygger på en kombination af kunstnerisk talent, intelligens og stor indsigt samt et solidt kendskab til arbejdslivets mange facetter.”
Lone Thellesen, adm. direktør, Dacapo Teatret

” Vi skulle male et billede sammen!!! Jeg skal love for, at der blev kaldt på de bedste - og værste - sider hos os. Netop fordi man er fuldt beskæftiget med penslerne og farverne, får følelserne frit spil. Jeg opdagede i hvert fald flere træk hos mig selv, jeg vidste, jeg havde, men som jeg alligevel
ikke regnede med ville springe frem så prompte.”
Elena Strøbech, skuespiller, Dacapoteatret

”Vi tager ikke kunsten ind som et virkemiddel, fordi det er smart, men fordi det har en betydning.
Hvis vi skal flytte noget i en gruppe medarbejdere på et døgn, skal vi have flere forskellige redskaber og virkemidler i brug for at få størst muligt involvement.”
Orla Dahl, souschef, organisationskonsulent, WorkLife Partners

”Dine malerier fra dagene har en meget stor styrke som et visuelt referat af diskussionerne.
Det fungerer specielt godt i en afdeling som vores. Det er primært boglige medarbejdere, der finder skrevne referater frem og slår op i dem – og den slags har vi ikke så mange af her.
Medarbejderne kan genkende ting de selv har sagt. Du fik indholdet med. Nu har de fået en fast plads i vores kantine." 
Lars Retoft, Distibutionschef, Odense Nonfood Center, COOP Danmark

”Med Karsten Auerbach fik vi en god fælles oplevelse på tværs af de faglige kompetenceområder. Vores færdige billeder bliver dagligt diskuteret både med hensyn til de kunstneriske og de organisatoriske udtryksformer.”
Joan Mathiesen, Kvalitetschef, SCA Packaging

”Da du afrundede dagen med at fortælle om det, du havde hørt i grupperne og omsat i maleri, så jeg, at alle blev stille. Der var sådan en ro og poesi i dine ord, og jeg var glad for at det ikke var mig der skulle på bagefter. Det berigede processen og skabte en helt anden dybde for dagen.”
Marianne Siig Egelund, Direktør, KaosManagement

”Hvad har billedkunst med organisationsudvikling at gøre? Svaret blev indlysende, da Karsten Auerbach tog afsæt i sin bagage af ledelseserfaring og baggrund som underviser og kunstner, og fik fremanalyseret og vist de ting, vi ellers havde svært ved at sætte ord på – så vi kunne tale om dem.”
Lene Bjerre. Uddannelseskonsulent Fyns Amt, Koordinator af Det Fynske Kommunenetværk

”Karsten fungerede som proceskonsulent i projektet - med visionært syn, overblik og målrettethed og skarp evne til at skære igennem. Samtidig fik han kunsten i spil i selve processen ved at visualisere vores visioner – og designe vores flotte logo, der præcist viser, hvad vi vil med festivalen.”
Lina McQuillan, Projektleder, Faaborg Billedkunstfestival

”Du har i den grad været med til at 'forevige' foredraget. Og når det nu hænger på væggen, vil folk tænke; Nåh ja, det er da også rigtigt, det kom vi jo også ind på... o.s.v.
Folk syntes billedet er sjovt - og meget flot, at det kunne lade sig gøre på bare 2 timer!”
Helle Jakobsen. PT-Afd. Vestas Wind Systems A/S

”Jeg synes du malede et bravende godt billede. Jeg er imponeret over at du kunne fange så mange ting ind på den korte tid. Jeg synes specielt frisen med marathonløbererne satte tingene i relief. Hvad er det nu lige vi løber efter og hvorfor?”
Gitte Bonde, Ergoterapeut, WorkLife Partners

”Det var tydeligt at lederne fik noget ud af det. Dialogen fik en anden dimension. Men det bliver også pludselig mere konkret, når det bliver fastholdt som en skitse.
At du står og maler det, der bliver sagt, er også en form for anerkendelse – det bliver taget alvorligt.
Det fik også deltagerne til at tænke mere i billeder og metaforer end sådan en seance normalt ville have gjort." 
Jette Vangslev, Arbejdsmiljøleder, Kolding Kommune

”Det var fascinerende. De medarbejdere, vi udvalgte til at male virksomhedens værdier, havde virkelig en oplevelse. Det var både sjovt og svært. Og det var en god øvelse, fordi de også skulle forklare, hvorfor de malede som de gjorde. Det gjorde dem til værdibærere i organisationen.”
Marian Rasmussen. HR-konsulent, Personaleafd. GumLink

”STOR tak for dit bidrag til at gøre vores Arts-in-Business temadag til sådan en god oplevelse. Det var imponerende som du kunne illustrere processerne i rummet. Din kolbøtte-metafor var skøn.
Din opsamling sidst på dagen fungerede perfekt.”
Lotte Darsøe, ph.d. Innovation Advisor, Center for Ledelse

”Det var utroligt spændende, at Karsten Auerbach stod og malede undervejs. Det skærpede opmærksomheden og udvidede vores tankeprocesser, så vi fik flere med. Det han fik malet op for os, var en hjælp i det vi sad med. Vi kom mere ind til benet – og samtidig fik det os til at se helheden.”
Tuula Nordbäck, Markedsassistent. HTH Køkkener

”Jeg går forbi billederne på gangen hver dag. Jeg tænker ikke dybt over dem mere, men de er en god reminder: Når jeg ser billedet med de ømme punkter i kroppen, tænker jeg: Nåh ja, det var dengang. Det var det vi skulle gå hjem og arbejde med – det skal jeg lige huske.”
Leo Nielsen, Driftsleder, HTH Køkkener.

”Billederne kom til at hænge på vores lange gang. Nogle af dem der ikke var med, har spurgt, hvad det var for noget. Det har givet mange gode anledninger til at snakke om, hvad kurset handlede om.”
Hanne Vase Bendtsen, Miljø- og projektkoordinator, HTH Køkkener

”Det er faktisk lidt sjovt, lige nu står 8 kolleger lige uden for mit kontor og diskuterer det billede, du malede på personalekonferencen. De er meget forskellige i deres opfattelse. Det er der meget energi i!”
Lone Øhrberg, Personaleafdelingen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser

”Først af alt, tak for et godt samarbejde. Vi var utroligt glade for resultatet og processen.
Malerierne overraskede; De er nu hængt op i Maersk Datas reception og efterhånden går det op for medarbejderne, hvor meget sjæl og lidenskab og personlige historier, der er i hver enkelt maleri.”
Lemmy Kook Jensen, Senior Projectmanager & Procesconsultant. Kaosacademy

”Min tankevirksomhed foregår ofte i billeder. Da Karsten malede, mens jeg talte, var det som at få tankerne taget ud af hovedet og placeret det på et billede. De andre kunne præcis se hvad jeg mente. Det var mere grundigt, end hvis jeg havde beskrevet det i ord og samtidig blev min egen forståelse større. Det er selvfølgelig en cadeau til kunstneren, men det har også givet mig mere mod på at bruge min visuelle tænkning, når jeg skal formidle noget.
Inden vi kom, talte vi om, at det var noget tidsspilde at invitere en kunstner, men vi var høje da vi gik derfra.”
Asta Moldt, leder af Støttepædagogkorpset, Kolding Kommune.

”Der findes kurser, hvor man bagefter spørger sig selv: hvad var der nu lige her, jeg ikke vidste i forvejen. Men dette her var en spændende, anderledes måde at arbejde på. Det gjorde indtryk!
Jeg tænker på det jævnligt. Det har fået mig til at tænke ledelse mere billedligt.
Det forstyrrer ens vante tankegang. Det skærper ens opmærksomhed”
Ejgild Christensen, Gruppeleder for Hjemmestøtte til handicappede. Kolding Kommune

”Det var nogle samtaler, som var svære at tage hul på. Karstens tilgang virkede som en katalysator først i processen, som vi konsulenter kunne bygge videre på bagefter.
Vi konsulenter brugte også selv dialogen med Karsten – som udgangspunkt for vores fokus i processen. De billeder, han så, var ofte en indikator for, hvad der var vigtigt her og nu.”
Lars Steen Hansen. Psykolog, WorkLife Partners

”Når vi skal formulere et problem på en helt anden måde, end med ord – sådan som vi er vant til - så er vi nødt til at overveje langt mere grundigt, hvad problemet betyder for os – og hvordan det ser ud inde i vores hoveder. Hvad skal mine valg af f.eks. former og farver symbolisere? Det sikrer et andet perspektiv og ”frigør” fra problemet, at man kan se på problemet ”uden for sig selv”.”
Mette Thorlund Lauritzen. Psykolog, WorkLife Partners

”Det forstærkede evalueringsprocessen. Det understregede resultaterne.. Når vi konsulenter taler, kan det let blive indforstået og abstrakt. Billederne gjorde det fysisk og konkret: Hvordan kan vi se, hvad vi har opnået?”
Marian Rasmussen. Organisationskonsulent. Worklife Partners

”I stedet for at blive vredet ned i endnu en amerikansk inspireret marketing-teori, har vi fået sat en proces i gang hos os selv. Vi er ved at afklare, hvad vi står for, hvad vores værdier er, hvordan vi bygger værdierne ind i vores produkter og deres funktioner – og hvad vores kunder har ud af det.”
Søren Løgstrup. Direktør. Quilts of Denmark

”Normalt tænker vi meget kommercielt og målrettet her, men måske også lidt snævertsynet og kortsigtet. I begyndelsen havde vi svært ved at se meningen med kunsten: Flotte malerier! Og sjovt at male selv! Men hvor skulle det føre hen?
Men resultatet var, at vi fik åbnet øjnene for en anden måde at se virksomheden på – og åbnet for ideer, vi ikke havde tænkt på før.”
Carsten Niesen. Eksport- og salgschef. Quilts of Denmark

”Samarbejdet med Karsten Auerbach har først og fremmest tilført mig en helt anden måde at se på markedsføringen. Det, der har påvirket mig mest er helt bestemt brochure-analyse-tavlen, hvor Karsten så fortrinligt får kortlagt alle branchens ”fortællinger”.
Stor ros og skulderklap for hans tålmodighed med os og for hans vildt skønne ideer, som kan bruges i ”det virkelige liv”.”
Betina Polzin, Marketing. Quilts of Denmark

”Din visualisering har været et godt redskab til at få tydeliggjort de komplekse sammenhænge, lederne er i, når de skal arbejde med trivselsfremme.
Lederne kommer i metaposition i forhold til sig selv og kan på den måde se sig selv i forhold til egen position og perspektiv. I hverdagens logik er man tilbøjelig til at tænke, at man kan jo kun gøre sådan og sådan, men ved at se sig selv udefra kan der åbnes op for andre handleveje og muligheder.”
Kate Holm Sørensen. Psykolog. BST Job+Miljø

”Din tilgang og illustrationerne har ofte åbnet op for flere vinkler i stedet for at lukke samtalen. Det har blødt formelle mødestrukturer op og gjort det lettere at komme i kontakt med den "svære" gruppe. Billeder har den styrke, at de nogle gange kan indfange en bestemt oplevelse eller følelse, der kan være vanskelig at beskrive. Samtidig giver billeder også anledning til flere og andre associationer og kan rumme paradokser og utraditionelle sammenhænge, som kan være indviklede at forklare med ord.”
Julie Lykke Jacobsen, Institut for Serviceudvikling

"Hele Team Formland er MEGET glade for resultatet - og det samarbejde vi har haft med dig. Vi syntes virkeligt at det rykker os et skridt videre. Og ud over at ende ud i et super resultat, fik vi i Team Formland også noget kreativt input på et mere personligt plan !!"
Susanne Thinggaard, Team Formland, Messecenter Herning A/S

”Din kreative tilgang til vores kommercielle verden hos Messecenter Herning har været særdeles udbytterig og lærerig for os alle i "Team Formland" . En dag med workshop i dit værksted betød, at vi fik ladet de kreative batterier op og det var god teambuilding. Du har skabt en spændende udtryksform for vores næste fagmesse i august 2005. Mange tak!”
Lars Jespersen, Projektchef. Messecenter Herning A/S

"Karsten Auerbach arrangerede i foråret 2005 et seminar i Amagerbro Frikirke, som blev en både kreativ og inspirerende oplevelse for alle medvirkende. Deltagerne blev inddraget i en proces, hvor de visuelt skulle arbejde med og udtrykke en værdi, der står centralt for kirken og er væsentlig for dens fortsatte udvikling. Det lykkedes rigtig godt og seminariedeltagerne blev efterfølgende inddraget i afviklingen af en gudstjeneste i kirken, som fik et særdeles kreativt og interaktivt udtryk."
Bent Bjerring-Nielsen. Cand.mag. og Theol. Master. Præst i Amagerbro Frikirke.

” Det var en stærk oplevelse, at det, som personalet for øjeblikket er meget optaget af i deres arbejde, kom så klart til udtryk i malerier, som skulle fortælle om en vision. Det var den forløsning, der skulle til for at vi kunne komme videre. Jeg er stadig forundret over, at så dybe ting kan ses på et maleri, malet af helt almindelige mennesker uden uddannelse indenfor billedkunst.”
Hanne Nissen. Børnehaveleder. Egebjerg Kommune

"Vi har fået rigtig mange gode tilbagemeldinger på dit bidrag til Årsmødet - bl.a. at det ledelses-mæssigt var en rigtig god øvelse, som gjorde at medarbejderne i de enkelte enheder fik lejlighed til at sætte ord - og billeder - på det vi arbejder med til daglig. Også resultaterne er vi ret benovede over - tænk, at der kan komme så meget (seværdigt) ud af så kort tid!"
Lotte Østergaard Hougaard. Business Development Manager. AS3 Academy

"Begejstringen er stadig stor - og tænketank-konceptet skal bruges på flere udfordringer. Billederne hænger smukt i vores cafe med tilhørende baggrund og forklaringer.
Cheflægerne påpegede bagefter, at dine billeder var det bedste referat man kunne forestille sig . Dine kommentarer vidnede om stor indlevelse og indsigt - utroligt hvad du kunne fange - så armene er svære at få ned."
Karen Ingerslev Uddannelseschef, cand. psych. Århus Universitetshospital, HR-udvikling

"Tak for indsatsen. Ideen med at lave et billede og det færdige resultat var en stor succes, og jeg regner med, at de involverede kommuner vil ”slås” om at få lov til at have billedet hængende."
Niels Helberg. Konsulent. Sven Allan Jensen København aps.

"Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger - og især på dit bidrag. Her var tilbagemeldingen helt klart, at billederne og frembringelsen og processen havde gjort en forskel, og at de var meget begejstrede for din deltagelse."
Charlotte Hervit. HR chef, Faaborg-Midtfyn Kommune

"Jeg skriver såmænd bare til dig for lige at sige mange tak for din fine kunstneriske indsats på konferencen i sidste uge. Det var fornøjeligt at følge dit arbejde og gav arrangementet et fint pift!! Jeg gik for hurtigt videre til det næste, så jeg fik ikke takket dig på stedet!"
Christian Tønnnesen. Kontorchef. Natur- og Regionplankontoret. Fyns Amt

"Alle deltagere har fået et nedfotograferet eksemplar af de tre malerier. Jeg har dem med i alle sammenhænge, hvor vi fortæller om akkrediteringsprojektet – og vi en del af dem her i efteråret.
De har virket rigtig godt – den samling sidder lige i øjet, når folk ser billederne, så jeg er rigtig glad for at du kunne og ville, og løste opgaven godt."
Jan Alder, Formand LOS

"Deltagerne har været meget begejstrede for processen og jeg har kun hørt rosende ord - og fået flere opfordringer til at anvende andre kreative kunstarter på kommende seminarer.
Maleworkshoppen fungerede rigtig godt. Dels fordi den havde en meget klar sammenhæng med temaet, vi havde arbejdet med tidligere på dagen, og dels ved at vi kom til at samarbejde sammen på en helt anden måde, end vi er vant til, hvor vi i høj grad samarbejder via ORD.
Så det var skønt med en kreativ proces, hvor vi kunne udtrykke os (individuelt og sammen) om den nye organisation/kommmune. Endvidere var workshoppen rigtig sjov og der blev grinet meget i de forskellige grupper. Det var en god måde at skabe nye sociale relationer i den store ledergruppe, der er sammenbragt fra mange forskellige nuværende organisationer.
Endelig var en skøn A HA oplevelse, at se hvordan de forskellige lederstile og personligheder slog igennem i de forskellige grupper og meget interessant at betragte, hvem der tog têten og på hvilken måde de så gjorde det."
Bettina Høst Poulsen, Fusionschef. Sammenlægningssekretariatet. Ny Næstved Kommune

"Karsten Auerbach gav på den skandinaviske oplevelseskonference 2005 ikke bare en tale eller et oplæg om kunst og kunstnere som skabere af værdier, kreativitet og innovation – han viste det selv i praksis. Mens en anden oplægsholder fortalte om kultur, kunstnere og erhvervslivet fangede han essensen af oplægget og visualiserede det for tilhørerne. Essensen var, at kunstneren og lærredet kan fungere som et spejl for deltagerne. Karsten Auerbachs frembragte værk er nærmest metakunst om samspilsmuligheder mellem kunst og mennesker."
Andy J.S. Madsen, projektleder, Art2Business.

"Karsten Auerbach er billedkunstner - og samtidig en formidabel proceskonsulent, som formår på en engageret, sjov, uhøjtidelig og anderledes måde at arbejde med værdier på en arbejdsplads. 220 forventningsfulde ansatte i ny Lejre Kommune oplevede på en fælles personaledag 1. september 2006 at producere malerier/fremtidsbilleder, som de selv var dybt imponeret over. Karsten Auerbach mestrer den svære kunst at bygge bro mellem vidt forskellige verdner - og gøre kunsten tilgængelig for en flok ikke kunsteriske talenter. Oplevelsen af at arbejde med værdier gennem billedsprog var helt unik. Via stram struktur og dygtig instruktion fik Karsten Auerback ny Lejre Kommunes administrative folk til at kreere 28 bud på fremtidsbilleder på mindre edn 2 timer - samtidig var der plads til masser af grin og gode snakke om "hvilke farver der symboliserer hvilke tanker - og hvordan værdier ser ud som maleri". Karsten Auerback arbejder i et grænseland, hvor han formår at facilitere processer som kombinerer billeder og ord uden at det bliver overtænkt. Prøv det!"
Bente Petersen Udviklingskonsulent Direktionssekretariatet Bramsnæs Kommune